Side 1 af 1

Hun er sgu ikke for skarp..

: 15. okt 2007, 21:26
af Edwins
Så blev jeg sgu sur.

Jeg har taget cabben på arbejde. Den har ikke kørt siden det hyggelige Roskilde-træf, så den skulle lige ventileres.

Således står min hverdags- 900T '83 i vores halvlange indkørsel, på hendes sædvanlige plads.

Geniet er så bakket ind, med to perfekt virkende 21 W bagudrettede baklys med rene glas og har møjet sin trækkugle fra sin 900 '93 dybt ind i kofangeren på min bil, lige ved siden af min trækkugle. Hun har vel også skubbet den op i min 99 som står foran.

Jeg har ikke set bilen endnu, sidder her på jobbet og skumler og har fri midnat. Der kom en kraftig bebrejdelse over at jeg har stillet bilen hvor jeg har. Damen har hele kørekortet fuldstemplet, mangler bare sidevogn. Vorherrebevares.

Har før oplevet faremomenter mht. hendes kørsel, hvis indkørslen ikke har været konfigureret som hun er vant til, så hun er svunget ind og har klodset bremserne, istedet for en mere mådelig hastighed, som levner tid til overraskelser.

Så bebrejdelsen er vendt om: Det er ikke hendes stjerneuduelige kørsel som har skadet min bil, men at jeg ikke har parkeret foran garagen som vanligt.
Á propos alle hendes værdiløse kørekort som Militæret har foræret hende: Når hun har hestevognen på slæb, er det mig som skal bakke den ind, eller vende på kringlede steder. Jeg har bare et skaldet "B"-kørekort. Hvis vi er i byen og bilen skal skohornes ind, er det også mig som skal udføre opgaven.

Hun kan bruge sine kørekort til et toiletbesøg, kan hun. Jeg ville selv gerne have haft flere stempler, men undslog mig militærtjeneste, da det ville ødelægge min uddannelse og gøre mig arbejdsløs efter endt militærtjeneste. Jeg var ubetinget tjenstdygtig, men måtte bestikke en ortopædkirurg i Ryesgade, med en magnumflaske Sort Renault for at få en dårlig ryg. For tid og stedse slettet af lægdsrullen.

Mvh. Edwins, med et noget forhøjet blodtryk, konfronteret med en tåbe, som prøver at tørre sine tåbeligheder af på mig. :evil:

Så hvis jeg får gæster i mørket og hun ikke er hjemme, skal jeg så ringe og advare hende om at indkørslen er okkuperet? Hvad er det næste? At hun vælter storebrors 350 kg. tunge 1800 cc. motorcykel, fordi han er forbi til en kop kaffe? Kllllovn!

Billede

: 15. okt 2007, 21:41
af kesr
Det bliver en lang aften Edwin. Både før og efter du er kommet hjem!

Kan så fortælle om hvordan det gik en af min mors ældre veninder +80, da hun kørte ud ad Mårumvej som hun havde gjort så mange gange før. Denne gang var der bare skudt en rundkørsel op, hvor der plejede at være et kryds hvor hun havde forkørselsret. Hvad gjorde hun så: Tog den indover jordvolden der udgjorde rundkørslen og fortsatte på den anden side. Lettere rystet og med klar ordre fra datteren, opgav hun dog at køre bil mere.

: 15. okt 2007, 22:13
af Saabine
Av av Edwins, den var ikke så god... Det bliver sikkert en kedelig oplevelse at komme hjem og se omfanget af skaden, det bliver nok med let rystende hænder og hjertebanken, når du nærmer dig din indkørsel :cry:

Nu får jeg sikkert hug af mine medsøstre, men det er et faktum at mænd gennemsnitligt er bedre til at parkere biler end kvinder er, det er noget med at mænds rumlige intelligens, altså med hensyn til at vurdere afstande og lignende, er bedre udviklet end kvinders (der er jo selvfølgelig altid undtagelser) :P

Men godt at se at du ikke har mistet din sans for knastør humor og sarkasme af den grund :wink:

Godt det trods alt er solidt svensk stål og ikke franske skotøjsæsker du har stående i indkørslen, selvom det selvfølgelig er synd for dine stakkels SAAB'er...

: 15. okt 2007, 22:30
af Edwins
Hun er 37 og burde således ikke være plaget af Alzheimer Light.

Hun er nu ulykkelig, og lillepigen har ringet for at glatte ud. Så galt er det heller ikke og jeg er absolut ingen tyran og ejheller selv ufejlbarlig, men det har været ved at gå galt for hende i den indkørsel før. Hun kan jo heller ikke køre folk ned i en fodgængerovergang og fortælle politiet at der aldrig plejer at gå folk over der?

Hun havde vel ikke forventet at gerningen skulle modtages med stående ovationer af mig? Nu er det en 900, som forhåbentligt selv lukker såret, men hvad hvis det havde været min 96/61 som havde fået en trækkugle i det midterste chromede kofangersegment?

Jeg har engang sagt at jeg eksploderer og bliver indlagt med ukontrollerbare raserianfald, hvis hun nogensinde kører op i r*ven af en anden bil, for for den forseelse er der bare ingen undskyldninger, det er derfor at forruden er gennemsigtig. :evil:

Som sagt, ingen er ufejlbarlige, men når uheldet skal være min skyld, fordi indkørslen ikke ser ud som den plejer, er hun sgu en klovn, en titel som hun ikke selv kvier sig for at tildele mig, hvis lejligheden en sjælden gang byder sig. :wink:

Billede

Saabine, det stunt hun har lavet er nok ikke kønsbestemt. Hvis jeg havde været en Stig Elling eller George Michael havde han, min bedre halvdel, også fået en skideballe. Specielt når uheldet faktisk er min skyld, i hendes øjne..

: 15. okt 2007, 22:36
af Saabine
Edwins, ja selvfølgelig, man bliver da både vred og trist, når sådan noget sker... Alle kan jo lave en fejl, men nogle fejl er bare mere ærgerlige end andre...

Det var skam hverken for at forsvare enten kvinder eller mænd, det var bare lige lidt viden, jeg ville dele ud af, når jeg endelig har noget at dele ud af, altså :lol:

: 15. okt 2007, 22:46
af Casper_Ankersen
Ja så er vi jo tilbage til den her http://img142.imageshack.us/img142/5869 ... vetvy6.png

"Jeg har engang sagt at jeg eksploderer og bliver indlagt med ukontrollerbare raserianfald, hvis hun nogensinde kører op i r*ven af en anden bil"

det er vel derfor at "Geniet er så bakket ind, med to perfekt virkende 21 W bagudrettede baklys med rene glas"

men træls er det sq specielt når det er så dum en handling. det er sådan noget man selv ville ærge sig over at have gjort i flere uger efter hendelsen

: 15. okt 2007, 23:09
af RuneSM
Nok har hun dummet sig, og det vil jeg godt give dig ret i, men hvis det havde været mig der (usandsynligt, men lad os nu forestille os, at det nu engang (selvom det er umuligt) var mig) der havde gjort det, så ville jeg blive edderrasende over at blive hunget ud på en hjemmeside og blive kaldt uintelligent, klovn og hvad ellers der er blevet kastet rundt i luften. Jeg tror godt hun er klar over at hun har dummet sig, og jeg tror også godt hun er klar over, at det er hendes egen skyld. Det har nok bare været i kampens hede at hun lige skulle have luftet ud, oven på chokket.

Jeg kan godt forstå dit behov for at ytre din utilfredshed, men måske du nu engang skulle gi' dine ord en til tanke før du skribler dem ned.

: 15. okt 2007, 23:09
af Gæst
Tja- - - det minder mig om ,da min kone havde været ude og handle ind.En halv time efter at hun er kommet hjem siger hun,det lyd lidt mærkeligt da jeg kørte ud fra pladsen hvor jeg havde holdt.Hvad mener du,sagde jeg,jo det var lige som om at bilen stod fast på noget men jeg kom da fri af det,jeg gik ud og undersøgte Saaben.Jo den var god nok inderskærmen var skravet og trukket ind mod kabinen ,dontkraftbeslaget var beskadiget og bundpladen mellem for og bagsæde bulet.Jeg blev tosset.Så kom det.Den havde hængt på en cementkant deraf skaderne.Det må da ha lydt fældt sagde jeg.konens komentar,ej det var ikke så galt.

: 15. okt 2007, 23:44
af khs
Hæ. Hos os er det mig der skrammer bilerne. Min kone er klart bedre til at bakke 9-5'eren ind i den smalle indkørsel. Jeg har allerede tilført den lidt rød maling fra lågen på højre bagskærm og spejl. Det på skærmen kan poleres væk, men jeg er altså en klovn til den 9-5 når jeg nu er vandt til en og900 der er noget smallere.

Hvad konen sagde... Hun smillede kærligt af min klodsethed og efterfølgende ytringer om at hun sgu selv kunne køre sin pisse brede bil ind i indkørslen.... Det kan jo ske :-)

Og så lige lidt om det med høj fart ind i indkørslen. Det minder mig om en trafik spot for 10-15 år siden om faderen der kommer hjem fra arbejde og pløjer ind i indkørslen hvor en lille pige er i gang med sin tre hjulede cykel.........

Karsten

PS. Må indrømme at RuneSM har en pointe. Det her kan godt give Edwins nogle nætter på sofaen for utterlig opførsel....

: 15. okt 2007, 23:45
af Edwins
Rune, hvis nu min kone var en kendt person herinde var det en anden sag. I kender hende ikke og hun kender ikke jer. Intet forgjort dér.

Taladega, et lignende eksempel:

For mange år siden lod min kammis mig okkupere det meste af hans ladebygning på gården til bilværksted. Det mindste jeg kunne gøre var at passe hans kones gamle SAAB 96.

En skønne dag kom hun hjem i den, og den stank græsseligt af varme bremser. Hun havde ikke kørt med håndbremsen trukket.

Jeg splittede det hele ad og fandt ingen fejl. Fortalte dem at den måtte have nye hjulcylindre, for de bandt åbenbart under drift, selvom jeg havde konstateret dem letløbende.

Så gik hun til bekendelse, efter at jeg havde brugt flere timer på ingenting: Jo, hun havde kørt disse 15 km. fra arbejde med håndbremsen trukket. Arrghh...

Min mors 96'er har både lampe for trukket håndbremse og choker. :wink:

Re: Hun er sgu ikke for skarp..

: 16. okt 2007, 00:29
af Peter
Edwins skrev: Så bebrejdelsen er vendt om: Det er ikke hendes stjerneuduelige kørsel som har skadet min bil, men at jeg ikke har parkeret foran garagen som vanligt.
Min eks opførte sig ligesådan: Hvis man på nogen mulig måde kunne give andre skylden for sine egne fejl - ligemeget hvor langt ude det var - så gjorde hun det. Vi er, som antydet, ikke gift længere.

: 16. okt 2007, 00:40
af BAAS
her i huset er det mig der laver parallelparkeringer, ellers sidder jeg på passagersædet og leger lidt med radioen, så slipper jeg for alt det brok :)

Vi bytter naturligvis plads, når der skal arbejdes med overarmene.... det kalder jeg for ARBEJDSFORDELING :twisted:

Edwins, du kan se det fra den lyse side.... du har stadig cabben i god behold :idea:

: 16. okt 2007, 03:26
af Edwins
Dette kunne da aldrig blive årsag til skilsmisse, men hun får en kridtstreg på fjolsetavlen for denne her. :wink:

Skaden er dog minimal, jeg troede at hun havde lemlæstet den, sådan som det blev udlagt. Der er et sfærisk aftryk af kuglen i kofangeren, og stikforbindelsen til trækket, en ikke helt ny, men ellers elektrisk velfungerende Biltema-ting har fået én på hatten.

Bilen er 24 år gammel og den bliver sgu aldrig ny igen. Alt forladt. Men man skal altså se sig for, når man bakker baglæns i bakgear. I mørke, med 2 gode lamper som lyser mod en svenskerrøv fuld af reflekser.


Billede

: 16. okt 2007, 06:37
af FlorianAreiter
Nåh, Edwins, de virker som om du er faldet lidt til ro igen. Men jeg bebrejder dig ingenting, kan sagtens forstå dit behov for at lufte ud her på forummet.

Det bedste af det hele: Din humor!! Den har du i hvert fald behold! :) Især denne her:
....nogensinde kører op i r*ven af en anden bil, for for den forseelse er der bare ingen undskyldninger, det er derfor at forruden er gennemsigtig.

: 16. okt 2007, 07:26
af fugmann
Har du fået din nattesøvn, Edwins? Jeg kan lige forestille mig din hjertebanken, da du kørte ned at din villavej - når man er meget opsat på at checke en sådan skades omfang, er det nærmest som om man kan se om hjørner :shock:
Nå, skaden ser ikke så slem ud, så jeg håber, at der er kommet ro over feltet hos den lille familie i Knastrup ;-)

: 16. okt 2007, 12:33
af Edwins
Jamen, der er da ro på igen og hun ved nu at indkørslen er en foranderlig ting og ikke et statisk billede, og at man altså kigger bagud når man bakker.

Javist var jeg gasset op, hun sagde jo at hun havde slået min bil til lirekassemand og at det var min skyld.. :roll: