Jeg kører selv 2,1´er, en lidt speciel motor i Saabs katalog. Mange synes det er den bedste motor Saab nogensinde har konstrueret, andre hader den for dens lidt specielle motorlyd (tænker på dens "diesel" klapren ved kold motor som er et særpræg for 2,1 liters motoren).
Mht. olie, så er min erfaring at du IKKE skal hælde en alt for tynd olie på den. Personligt mener jeg at du skal hoppe hen over 0W/40 og 5W/40 olierne og købe en god 10W/40 istedet.
Den kan nemlig godt spise lidt af olien hvis den er for tynd - ikke at det gør noget, men det er nu skønnere at det bliver inden i maskinen
En 10W/40 olie er fin til det danske klima, sålænge vintrene ikke er koldere end 5-10 minus grader.
Men som andre nævner - du skal ikke være bange for at bruge din nye fine dame, gamle Saaber er taknemmelige med olie, tændingsdele og den slags sålænge vi ikke taler om en turbomotor.
Mvh Nicolai
