Banner cycler

Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

Diskussion omkring tuning og trimning - f.eks. megasqiurt.

Redaktør: Bestyrelsen

knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 19:40

Hey Alle,

Jeg er lidt på bar bund så tænkte der måske var nogle gode saab mennesker herinde der måske ku hjælpe på vej.

Situationen er den at jeg har haft min Saab 9-5 2.0t med originalt trimsæt fra 2001 da bilen blev købt hos forhandleren var det en del af købet, men desværre blev den ikke indregistreret sådan...

Så nu står jeg som den der har køt den for 1,5 år siden og var til mit første syn med den, og der var de ikke så glade og de fik fundet frem til at den var helt klart chippet og det ene og det andet, så derfor gik den ikke gennem syn da den overskrider den tilladte grænse for konstruktive ændringer som de kalder det. Som standard har den 150 og med trimsættet er den oppe på 185, og den må max være på 180 ellers skal den gennem den helt store omregistrerings tur.

På min syns rapport står der følgende :

- Motor Chiptuning dokumentation mangler
- Motor Effekt dokumentation mangler

Jeg har talt lidt frem og tilbage med Saab/GM og de har fremsendt lidt dokumenter, men intet af det var godt nok til Applus bilsyn, så nu står jeg lidt på bar bund...

Derfor ville jeg hører følgende -

1. Er der andre der har været ude for det samme og hvad har i gjort ?

2. Hvad vil det ende med økonomisk for mig at gå med til at få den omregisteret med den såkaldte konstruktive ændring som er 3 % over den tilladte grænse ?

3. Er der nogen der ved hvad det er for noget dokumentation og hvor det kan fås henne ?

Bilen er som sagt en Saab 95 2.0 T fra 2001/02

Håber nogen kan hjælpe,

på forhånd tak.

/Lars


Brugeravatar
Vels
SAAB-MANIAC
Indlæg: 4386
Tilmeldt: 28. feb 2006, 15:06

Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 19:45

Hent en kop kaffe og læs denne tråd : http://www.saabklubdanmark.dk/index.php ... hlight=syn

Hvis du ved hvilket trimsæt kan man evt. kontakte leverandøren for noget dokumentation.
Billede
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:04

Super - tak for linket - der står en masse godt som får mig mere på rette vej, har dog et par spørgsmål til det så...

- Omkring trimsættet så skulle det være saabs egne originale fra 2001 af så vidt jeg har forstået på Saab/GM Jeg har heldigvis alle papirne på bilen da den er købt af det firma som købte den i sin tid så jeg har alle fakturaer, værksteds kvitteringer osv. osv. og det var ud fra del nummeret på trimsættet Saab sagde det var det originale ....

På det link omkring syn står der følgende :

Bilen skal kunne holde til effektforøgelsen (sikkerhed).
Effektforøgelse anses for at være sikkerhedsmæssigt forsvarlig, såfremt der kun sker op til 20% forøgelse af effekten. Hvis der sker større effektforøgelse, kræves dokumentation for bilens egnethed herfor. Dokumentationen kan bestå af en erklæring fra bilfabrikanten om bilens egnethed for effektforøgelse eller evt. bilfabrikantens beskrivelse af hvilke ændringer, der er påkrævet for at bilen fortsat vil være sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Andre former for dokumentation kan være TÜV godkendelse i henhold til Merkblatt 751 eller dokumentation for, at bilen er teknisk identisk med en anden variant, der har højere effekt.


Saab/GM har sendt mig en 6 lang dokumentation - på tysk (herligt) - men der står nemlig at det er TÜV godkendt og det er en rapport/dokumentation med underskrift som godkendelse på trimsættet - er det bare det som de skal have til omsyn også er den igennem uden problemer eller skal der stadig mere til når den er over 20 % ?

Jeg har modtaget 2 forskellige dokumentationer fra Saab den korte på en side grinte de næsten af hos Applus...

Er der nogen der kan kaste et blik på dem og sige om det er brugbart som dokumentation eller om der er andet ?

De ligger her -
http://www.larsknudsen.dk/Saab/saab_dokum1.pdf
http://www.larsknudsen.dk/Saab/saab_dokum2.pdf
Brugeravatar
K.Hansen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1608
Tilmeldt: 25. mar 2004, 21:42

Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:13

Hej.

Hvis det er et org tun sæt bør SAAB / Hirsch kunne skaffe det dokumentation du skal bruge + du så lige skal have bilen på rullefelt hos et firma som synsvirksomhedden stoler på .

Det undre mig nu noget hvis det kun er et 185 hk sæt der sidder på at synsmanden kunne mærke det ? med mindre han selv køre SAAB ...

Ellers kunne du købe en brugt styreboks med org. program montere den og lægge tunboks på sædet og køre til syn og vise at den nu er bygget tilbage til org.
Hilsen Kenneth
9-5 2,0T 1999
"9-3 Aero 2002 Salomon Line" RIP
9-3 2,0t SC 2009
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

Re: Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:18

K.Hansen skrev:Hej.

Det undre mig nu noget hvis det kun er et 185 hk sæt der sidder på at synsmanden kunne mærke det ? med mindre han selv køre SAAB ...
Da jeg kommer op til synshallen holder der 6 spritnye Saab biler ude foran, blandt andet griffin modellerne som åbenbart havde været til indregistrerings og godkendelses syn. Og de har gået hele formiddagen og testede dem af, læst tunings dokumentation på dem og jeg ved ikke hvad....Så de var ret obs på Saab lige det....

K.Hansen skrev: Ellers kunne du købe en brugt styreboks med org. program montere den og lægge tunboks på sædet og køre til syn og vise at den nu er bygget tilbage til org.
Årets bedste ide - også selvom det kun er 12 dage gammelt....

- Nogen der har en brugt styreboks til salg ? :)
Brugeravatar
Vels
SAAB-MANIAC
Indlæg: 4386
Tilmeldt: 28. feb 2006, 15:06

Re: Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:25

Uhm, tænkte godt på det - meeen er jeg helt afsporet hvis jeg ikke tror en hvilken som helst boks bare kan bruges?
Så vidt jeg ved er der nogle headere i programvaren der skal laves om til at matche den oprindelige boks, evt. noget parring med TechII - vi må lige have Ankersen eller andre tunere på banen.
Billede
Brugeravatar
Vels
SAAB-MANIAC
Indlæg: 4386
Tilmeldt: 28. feb 2006, 15:06

Re: Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:31

nu har jeg lige lige læst TÜF godkendelsen - den vil jeg altså mene rækker så rigeligt.
Der er dokumentation for både støj, forurening og bremseevne.

"Die serienmässigen Einstellwerte für de Abgasuntersuchung ( AU ) bleiben unverändert."

"Die Fahrzeuge erfüllen auch mit erhöhter Motorleistung beu Ausrüstung mit Serienbremseanlage die Anforderungen des VdTÜV-Merkblattes Nr. 751 Vom 05.2000"

Altså ingen ændring på forurening, bremserne siger de klarer det fint og støjen er også angivet som inden for grænserne.

Så det ene dokument siger hvilket trimsæt der sidder på bilen og det andet klargører at bilen fortsat er lovlig med det. Tag begge med...
Billede
Brugeravatar
K.Hansen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1608
Tilmeldt: 25. mar 2004, 21:42

Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:41

Nu ved jeg ikke hvor travlt du har men jeg får lige en til at kigge på de 2 dokumenter i morgen også vender jeg tilbage med et svar .
Hilsen Kenneth
9-5 2,0T 1999
"9-3 Aero 2002 Salomon Line" RIP
9-3 2,0t SC 2009
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

Re: Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:43

Vels skrev:nu har jeg lige lige læst TÜF godkendelsen - den vil jeg altså mene rækker så rigeligt.
Der er dokumentation for både støj, forurening og bremseevne.

"Die serienmässigen Einstellwerte für de Abgasuntersuchung ( AU ) bleiben unverändert."

"Die Fahrzeuge erfüllen auch mit erhöhter Motorleistung beu Ausrüstung mit Serienbremseanlage die Anforderungen des VdTÜV-Merkblattes Nr. 751 Vom 05.2000"

Altså ingen ændring på forurening, bremserne siger de klarer det fint og støjen er også angivet som inden for grænserne.
Det syns jeg lyder rigtig godt, jeg vil jo helst gøre det på den rigtige måde - hvis man kan sige det - fordi selvom den sku blive synet med styreboks som skiftes ud - så er køretøjet ikke lovligt alligevel - hvis nu man skal være helt efter bogen...

Godt...så ku det være jeg skulle kører op med den med det dokumentation. - Men Så vidt jeg læser skal jeg stadig have en rullefelts test ? - hvor får man lavet sådan en i Københavns området ?

Det ku være meget lækkert bare at kaste de der 6 sider i hovedet på ham fra applus bilsyn og spørge om der var andet han nu manglede ??? :) så ku han sætte sig over i hjørnet og gnave sig igennem 6 sider på tysk :)
Brugeravatar
Vels
SAAB-MANIAC
Indlæg: 4386
Tilmeldt: 28. feb 2006, 15:06

Re: Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:47

Hvorfor nu rullefelt?

Du har jo papirerne iorden... SAAB Automobile siger din bil har 185 Hk Sharp.
Saab Automobile skrev: We herby certify that a car equipped with Tuning Kit, part number 53 80 134,
is covered by the European Whole Vehicle Type Approval number
e11*96/27*0073*08/09.
Engine code B205E/TK
Manual gearbox code FM55
Automatic gearbox code FA57
Maximum net power 136 kW (185 bhp) at 5500 rpm
Saab Automobile AB
Safety and Regulatory Affairs
Du har dokumenteret effekt fra fabrikanten, du har dokumenteret hvilket trimsæt, og du har 6 siders TÜV for at bilen stadigvæk er "lovlig" - jeg har svært ved at se hvad mere de skulle forlange.

Mon ikke også tunings kit nummeret står på boksen.
Senest rettet af Vels 12. jan 2010, 20:49, rettet i alt 1 gang.
Billede
Brugeravatar
K.Hansen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1608
Tilmeldt: 25. mar 2004, 21:42

Re: Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:48

Vels skrev:Uhm, tænkte godt på det - meeen er jeg helt afsporet hvis jeg ikke tror en hvilken som helst boks bare kan bruges?
Så vidt jeg ved er der nogle headere i programvaren der skal laves om til at matche den oprindelige boks, evt. noget parring med TechII - vi må lige have Ankersen eller andre tunere på banen.

Ja der er jo 2 muligheder

1. købe en brugt boks fra samme årgang og få den kodet med Tech 2 så køre det.

2. Købe en brugt T7 styreboks få den kodet med det rigtige program , få læst startspærkoder ud af sin egen boks og ind i den " nye " boks. så køre det også .

Hvor i landet befinder den 9-5ere sig ?
Hilsen Kenneth
9-5 2,0T 1999
"9-3 Aero 2002 Salomon Line" RIP
9-3 2,0t SC 2009
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

Re: Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:49

Det med rullefelt var bare fordi der stod på den side der blev henvist til at selvom den var mere end 20 % og dokumenteret sku der stadig rullefelt test på. - men det er måske det dokument jeg kan bruge istedet for ?

Og den holder i Gladsaxe / københavn
Brugeravatar
K.Hansen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1608
Tilmeldt: 25. mar 2004, 21:42

Re: Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:50

Vels skrev:Hvorfor nu rullefelt?

Du har jo papirerne iorden... SAAB Automobile siger din bil har 185 Hk Sharp.
Saab Automobile skrev: We herby certify that a car equipped with Tuning Kit, part number 53 80 134,
is covered by the European Whole Vehicle Type Approval number
e11*96/27*0073*08/09.
Engine code B205E/TK
Manual gearbox code FM55
Automatic gearbox code FA57
Maximum net power 136 kW (185 bhp) at 5500 rpm
Saab Automobile AB
Safety and Regulatory Affairs
Du har dokumenteret effekt fra fabrikanten, du har dokumenteret hvilket trimsæt, og du har 6 siders TÜV for at bilen stadigvæk er "lovlig" - jeg har svært ved at se hvad mere de skulle forlange.

Fordi synsmanden havde skrevet det på synsrapport sådan som jeg havde forstået det .

Citat:- Motor Chiptuning dokumentation mangler
- Motor Effekt dokumentation mangler
Hilsen Kenneth
9-5 2,0T 1999
"9-3 Aero 2002 Salomon Line" RIP
9-3 2,0t SC 2009
Brugeravatar
Vels
SAAB-MANIAC
Indlæg: 4386
Tilmeldt: 28. feb 2006, 15:06

Re: Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:53

Det ved jeg sgu ikke K.Hansen , jeg ville da lige ringe til den "rare" synsmand og høre om det var nok ? Lidt service er der vel ellers er det godt nok det forkerte sted at parkere sine kroner for et syn..
Billede
Brugeravatar
K.Hansen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1608
Tilmeldt: 25. mar 2004, 21:42

Re: Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:56

Det har du da ret i . Der kan da ikke ske noget ved at prøve at ringe og høre ad .

Jeg tror bare desvære at der mangler en underskrift og et stel. eller nr.plade nr. på den dokumentation før den dur men det kan jeg finde ud af i morgen .
Hilsen Kenneth
9-5 2,0T 1999
"9-3 Aero 2002 Salomon Line" RIP
9-3 2,0t SC 2009
Brugeravatar
Vels
SAAB-MANIAC
Indlæg: 4386
Tilmeldt: 28. feb 2006, 15:06

Re: Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:58

Glæder mig til at høre svaret :-)

Skal til syn med den gamle gule inden d. 19 , og jeg har lidt på fornemmeren at de sagtens kunne komme til at tro at den er tunet selvom software er så lovlig som den kan være.
Så skal jeg jo nok igennem samme runde hvis de går hen og bliver hysteriske..
Billede
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

Re: Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 20:59

Vels skrev: jeg ville da lige ringe til den "rare" synsmand og høre om det var nok ? Lidt service er der vel ellers er det godt nok det forkerte sted at parkere sine kroner for et syn..
Ingen af dem var særlige rare deroppe, og de har ikke andet end grint og sagt det ikke var godt nok det jeg kom med ( - har ikke været der med den 6 siders tyske version- den fik jeg først igår fra GM) Og forhandleren der i sin tid solgte bilen til det firma jeg købte den af var hjælpsomme i starten indtil de fandt ud af jeg ikke havde brugt deres værksted så ku de ikke andet end at henvise til importøren. Det var ikke så interessant for dem at hjælpe mig da da fandt ud af at bilen ikke tilhørte det firma mere men en privat person, så de ku lige pludselig ikke finde de forskellige papir, som de ellers ku over telefonen...

Jeg har kæmpet med det her i over 1 måned nu og snakket med gud og hver mand, men det info jeg har fået her på 45 min. er mere end hvad alle andre har bidraget med den sidste måned :)
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

Re: Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 21:03

K.Hansen skrev:Det har du da ret i . Der kan da ikke ske noget ved at prøve at ringe og høre ad .

Jeg tror bare desvære at der mangler en underskrift og et stel. eller nr.plade nr. på den dokumentation før den dur men det kan jeg finde ud af i morgen .
Hvad hvis jeg står med den originale faktura på bilen, trimsættet med del nummer - som hænger sammen med den tyske godkendelse ? - så kan man jo se sammenhængen mellem de forskellige dokumentationer - de forventer vel ikke at der bliver udarbejdet et nye dokumentation til hver bil der får monteret det ? det ville da være helt vanvittigt ihvertfald
slyngborg
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Kontakt:
Indlæg: 838
Tilmeldt: 11. jul 2004, 20:09

12. jan 2010, 21:04

Ikke for at sige noget dårligt om denne synsmand, men var det ikke på tide du fandt et mere medgørligt sted med din bil? Ham der synsmanden lyder da som om han er lige en tand for høj i hatten.

De fremlagte dokumenter burde være mere end rigeligt!

De skulle hellere bruge tiden på biler med defekte bremserør og noget de har forstand på.

Mvh Slyngborg
1983 OG900 T8 Projekt!

2001 9-3 SE Cab
Brugeravatar
K.Hansen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1608
Tilmeldt: 25. mar 2004, 21:42

Re: Problemer ved syn af 9-5 med trimsæt

12. jan 2010, 21:05

Hvis der står Omsyn i en Synsvirksomhed " på din syns seddel står det dig frit for hvor du vil køre bilen til omsyn , der findes jo mange synshaller ( og nogle kan faktisk godt være flinke selv om de overholder loven 100 % :wink: )
Hilsen Kenneth
9-5 2,0T 1999
"9-3 Aero 2002 Salomon Line" RIP
9-3 2,0t SC 2009
Ole_Eriksen
SAAB FREAK
Indlæg: 55
Tilmeldt: 23. aug 2009, 22:42

12. jan 2010, 21:17

Hej Knudsen.

Som andre nævner, er det dokument fra Saab og TüV ALT hvad du behøver! Står der samme typenummer på motorstyringsboksen, som på det svenske dokumnet, så SKAL de æde den.
Men! Mit bedste råd er - find hurtigst muligt en anden synshal, til omsynet.
Bestil tid til omsyn, kør derhen og fremvis papirerne. Så er jeg sikker på at de er så meget mere "kompetente", at du får din Saab synet.
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

12. jan 2010, 21:17

Ja de er ikke særlig medgørlige deroppe og jeg har aldrig oplevet sådan et syn før...Alt gik fint inde i hallen, så kører de jo lige ud, tester bremserne og kommer ind med nøglerne 2 min. efter - da der var gået ti minutter kigger jeg ud på forpladsen og der står han og snakker med en anden synsmand om min bil, og ham den anden sætter sig ind i bilen og accelerer hurtigt ud af pladsen og der går 5-8 minutter før han kommer tilbage med bilen. Imens kommer ham den anden ind og står rigtigt "Den er godt nok hurtig din bil hva ?, den kører ikke som om den er standard....Og det kommer ham den anden så også ind og siger da han kommer tilbage med bilen...

totalt grotesk oplevelse !

så jeg finder helt sikkert et andet sted - er det godt nok at afleverer det på tysk eller skal skal det oversættes ?
slyngborg
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Kontakt:
Indlæg: 838
Tilmeldt: 11. jul 2004, 20:09

12. jan 2010, 21:21

Ja noget skal de jo have at gå op i..

Hvor befinder bilen sig, så er der helt sikkert nogen herinde der kan anbefale dig et "ordenligt" sted.
Ja da det er TÜV der laver de test og godkendelser er i Tyskland, så må det jo være fint på tysk.
1983 OG900 T8 Projekt!

2001 9-3 SE Cab
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

12. jan 2010, 21:34

Jeg befinder mig i gladsaxe - men hvis dokumenterne og det holder som de burde og som folk herind også siger så har jeg allermest lyst til at gå op og smide dem i ansigtet på ham....de har jo alligevel fået de fleste penge for det oprindelige syn :( så de sidste 250 ser godt givet ud hvis jeg kan give ham tørt på :)
Den_Gamle
SUPER EXTREME SAAB NET EXTREMIST
Indlæg: 2248
Tilmeldt: 16. dec 2004, 12:03

13. jan 2010, 11:41

Jeg ved ikke om jeg må skrive det her, men du skulle vel ikke have fået den synet på Dynamovej i Herlev.

Jeg kan fuldstændig genkende din beskrivelse, først den ene synsmand og senere den anden skal ud og ræse (de skal fandme ikke ligge og køre råddent i min æske!)

Jeg fik synet min der, og havde tilsvarende bøvl og bavl. De var umulige at snakke med, så jeg fik den omsynet et andet sted.

Jeg fatter ikke dit problem. Så vidt jeg kan se har du et originalt Hircsh trim på. Det er fuldt lovligt. Hirsch står for al dokumentation, test og typegodkendelse. Hele ideen er at den enkelte ikke skal fremlægge rullefelts test, forureningstest m.m. Det har Hirsch gjort.

Kør et andet sted hen og få den synet og kom aldrig tilbage.
900T16 Aero, *88
Tidligere: 900GL, 1/11 1984 - 3/9 2009, R.I.P.
Ole_Eriksen
SAAB FREAK
Indlæg: 55
Tilmeldt: 23. aug 2009, 22:42

13. jan 2010, 12:24

Lige et rigtig godt råd. HUSK at få skrevet i registreringsattetsen, at bilen er synet med "kontruktive ændringer" (tun). Så du slipper for alt det bøvl i fremtiden.
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

13. jan 2010, 13:27

Den_Gamle skrev:Jeg ved ikke om jeg må skrive det her, men du skulle vel ikke have fået den synet på Dynamovej i Herlev.
BINGO !!!!

Lige præcis der jeg var oppe og der jeg skal op igen om 1-2 timer og få den synet, nu er alt 100 % i orden på bilen inkl. dokumentation, så nu skal jeg bare op og give dem den dokumentation de ønsker så de kan lukke røven....
Den_Gamle
SUPER EXTREME SAAB NET EXTREMIST
Indlæg: 2248
Tilmeldt: 16. dec 2004, 12:03

13. jan 2010, 15:56

Da du skrev "Gladsaxe", tænkte jeg at du havde brugt dette sted. Det er jo tæt på.

Men der tegner sig et billede....

I øvrigt er de heller ikke billige.
900T16 Aero, *88
Tidligere: 900GL, 1/11 1984 - 3/9 2009, R.I.P.
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

13. jan 2010, 19:12

Nå så var det dagen hvor den skulle til syn igen, og det gik bestemt ikke som planlagt og den kom ikke engang ind hos applus igen...

Der skete det at jeg afleverede mine syns papir til den samme som sidst og viste ham min dokumentation, og det var nok der han fandt ud af at kampen var tabt for hans vedkommende. Hans reaktion var at det ville han lige kigge på og ringe til mig på et eller tidspunkt når han havde fået kigget det igennem. Og det var jo på tysk og det ku han ikke så det ville han kigge på - jeg viste ham så et dansk eksemplar og spurgte om han så kunne dansk ? - det endte så med jeg sagde jeg ikke gad deres latterlige pis og kørte så fra stedet og har booket tid til imorgen, så der skulle det gerne komme på plads.
Brugeravatar
K.Hansen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1608
Tilmeldt: 25. mar 2004, 21:42

13. jan 2010, 20:00

Hej.
Jeg har desværre ikke kunne få fat i ham jeg skulle tale med om det

Men jeg har så talt med en der har synet en del 9-3 hirsch for SAAB i Gladsaxe og han bemærkede med det samme at der ikke var noget stel. nr på den godkendelse

Han viste mig så nogle kopi ér af de godkendelser han havde fået og der var var stel nr . på hver enkel bil på de godkendelser så han ville også kontakte ham jeg ikke kunne få fat i i dag før han ville godkende bilen.
Hilsen Kenneth
9-5 2,0T 1999
"9-3 Aero 2002 Salomon Line" RIP
9-3 2,0t SC 2009
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

14. jan 2010, 10:35

K.Hansen skrev:Hej.
Jeg har desværre ikke kunne få fat i ham jeg skulle tale med om det

Men jeg har så talt med en der har synet en del 9-3 hirsch for SAAB i Gladsaxe og han bemærkede med det samme at der ikke var noget stel. nr på den godkendelse

Han viste mig så nogle kopi ér af de godkendelser han havde fået og der var var stel nr . på hver enkel bil på de godkendelser så han ville også kontakte ham jeg ikke kunne få fat i i dag før han ville godkende bilen.
Okay, så er jeg måske lidt forvirret nu ..

Skal der være stel nr. på den dokumentation ? fordi det modsiger jo lidt det med at der er lavet en overordnet godkendelse fra f.eks Hirsch (den rapport jeg har) så alle ikke skal have lavet en individuel godkendelse ? eller misforstår jeg det hele nu ?

Det jeg mener er at den rapport/dokumentation er blevet udarbejdet på chip tuningen til lige præcis den bil model/motor type osv. jeg har. Derfor er det vel irrelevant om der står mit stel nr. på, det burde vel ikke ændre at bil modellen, med den ændringe der er lavet så stadig er godkendt som uden den forøgelse...

Men i såfald at det kræver stel nummeret er på - hvordan klares det så ? det lyder som om at det er noget man skulle have fået udleveret sammen med købsaftalen på bilen da det blev monteret fra start af, så fik man dokumentationen udleveret af f.eks Saab der lavet tuningen som så påførte stel nr. eller hvordan hænger det sammen ?
Ole_Eriksen
SAAB FREAK
Indlæg: 55
Tilmeldt: 23. aug 2009, 22:42

14. jan 2010, 10:42

Hej Knusen. Hvis det boksnummer som står på papirerne, stemmer overens med det nummer på boksen i bilen, så bør det ikke være noget problem.
Jeg har tidligere hørt at man kan mail'e sit stelnummer direkte til Hirsch, og så få papirer på ens bil retur.
http://www.hirsch-performance.ch/Conten ... actRequest
Den_Gamle
SUPER EXTREME SAAB NET EXTREMIST
Indlæg: 2248
Tilmeldt: 16. dec 2004, 12:03

14. jan 2010, 10:46

Ellers kan du evt. prøve at tage dine papirer og køre et andet sted hen.

Det kan være at de vil stille sig tilfredse med de papirer du har. Du skal have papirerne med, for det står i synsrapporten. Du kan ikke starte om "på bar bund". Som sagt er de heller ikke billige hos Applus. Jeg fik min omsynet på Marielundvej i nærheden. Han er også billigere og havde ikke samme trang til at chikanere folk.

Hvis synsmanden også var af anden etnisk herkomst (ikke et ondt ord om det i øvrigt), så lyder det som nøjagtigt samme emsige synsmand som jeg også bøvlede med. Han påstod i øvrigt at han monterede (eller havde monteret) Hirsch trim på Saab. Det var derfor at han kunne mærke at min OG900 havde for meget effekt. Der er jo ellers ikke noget Hirsch på den.
900T16 Aero, *88
Tidligere: 900GL, 1/11 1984 - 3/9 2009, R.I.P.
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6842
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

14. jan 2010, 11:09

Jeg mener ikke at du behøver dokumentation med dit stelnummer på, bare e-nummeret på attesten: e11*96/27*0073*08/09 svarer til det der står på din typeplade. Det ville da være tåbeligt at lave en typegodkendelse af en del, og derefter kræve at alle biler monteret med delen skulle godkendes hver enkelt :?

Uanset hvor emsig/tåbelig den pågældende synsmand måtte være kan vi ikke komme udenom at han har ret. Bilen har for mange heste, og kan kun godkendes med den pågældende dokumentation. Jeg mener så også at dokumentationen er iorden, men derfor ville det stadig nok være en god ide at finde en anden synsmand.

I dette tilfælde hvor du har skaffet den krævede dokumentation ville det være en god ide at få påført konstruktive ændringer på registreringsattesten. Så slipper du også for problemer hvis bilen en gang skal sælges.

MVH Mads
Mads Jensen, (og medlemnr. 143)
Daily driver vinter: 9-3 SportCombi TiD 8v '08
Daily driver sommer: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

14. jan 2010, 19:14

Så er den synet uden problemer eller fejl her idag og sat gang i processen med at få det skrevet på reg. attesten.

Det gik langt bedre end det andet sted, de tog det stille og roligt, kiggede det igennem og tjekkede motor nummer osv. på bilen og sagde at ikke var nogle problemer i det, de havde foretrukket der var stel. nr. på, men idet jeg stod med 10 papirer som alle viste på hver sin måde at de hang sammen med bilen - havde faktura med trimsættet på hvor del nummer fremgik som stemte overens med det i dokumentet så det var fint for del da stelnr på bilen stemte overens me fakura osv. -

Kort sagt de kiggede alle papirne igennem - brugte hjernen og ku se hvordan det hang sammen og ellers syns de det var en dejlig bil - og det ku jeg kun give ham ret i :)

Så alt i orden - de dokumenter jeg lagde op som dokumentation lader jeg ligge på min server så hvis andre sku komme i lign. problem og har sådan en model og trim så kan de hente og benytte det uden problemer !

Iøvrigt - nogen der ligger en med et ledningsdiagram over motoren eller lign. - det er fordi det lange lys i den ene side virker ikke, men virker i den anden side og vi testede det og der kommer ikke noget strøm til stikket så skal lige havde tjekket det igennem - vi lavede så en lus fra den ene til den anden så det virkede, men vil ligesom gerne ha lavet en mere fast og rigtig løsning.
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

14. jan 2010, 19:25

Jensen skrev: Uanset hvor emsig/tåbelig den pågældende synsmand måtte være kan vi ikke komme udenom at han har ret. Bilen har for mange heste, og kan kun godkendes med den pågældende dokumentation.
Helt enig - parkerer du ulovligt selvom det ikke udgør en sikkerheds risiko er og bliver det stadig ulovligt - men derfor er der stadig forskellige måder at håndterer situationen på end den groteske opførsel han præsterede.

Det her er altså ikke en ford fiesta som jeg har tunede til 300 hk og pillede ved 50 andre stumper - vi taler om en overskridelse på 3 % over den tilladte grænse på en svensk tank på 1,5 ton ! og ikke den 750 kg tunge ford fiesta. Men om det er 1,2,3 eller 10 % er det stadig over grænsen - også har min fine mørk ven nogle kort han kan trække... sådan er det desværre nu om dage, der bare er nogle folk der ikke kan tåle at administrer en magt de har i enkelte situationer - som ved bilsyn - uddeling af tog og p-bøder osv.

Men det hænger ikke helt sammen med at de gerne vil fremstå som rådgivere, hjælpere og eksperter på bil området og tilbyder al verdens hjælp og services - så ku han da ha sagt den ikke gik og fortalt mig hvor jeg skulle henvende mig fremfor at bare sige at jeg har 30 dage til at skaffe det. Han havde vel håbet at jeg ville opgive, komme derop og bide i det sure æble og sku igennem den ene og den anden test for at få den godkendt..

Men sådan går det ikke - jeg giver ikke op :)

Og tak til alle herinde for hjælpen - jeg vil klart til at bruge det sted her noget mere med den hjælp folk de giver !
Brugeravatar
Viggen
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 718
Tilmeldt: 8. sep 2006, 09:12

14. jan 2010, 19:33

Hej knudsen9-5.

Jeg har ikke fulgt med i hele diskussionen om godkendelse af din SAAB 9-5, som yder mere end stelnummeret antyder. :oops:
Hvis du angiver årgang på din SAAB 9-5, finder jeg ledlingsdiagrammet til bil på WIS, og sender det til dig. 8)

Måske løber jeg ind i parallelle problemer med min SAAB 9-3, som også kan lidt mere end sit fader vor. :!:

SAAB hilsen Ole
SAAB 9-3 Cab 2,0T Hirsch+
SAAB 9-3 Aero 2,8T SportCombi Hirsch+ (solgt)
SAAB 9-5 Aero Estate (solgt)
SAAB 9-3 Viggen Lutfisk + extra (solgt)
Jan
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Kontakt:
Indlæg: 922
Tilmeldt: 13. jan 2004, 23:36

14. jan 2010, 19:50

Hej knudsen9-5

Fint at det gik godt, så er det jo lidt interresant om det officielle benzinforbrug er anderles?
vores 9-5 blev ændret fra 9,4 km/l til 10,9 km/l besparelse i grøn afgift ca 1500 kr. pr år, så tuningen er tjent hjem på 10 år :wink:

Mvh
Jan
Mvh. Jan
Medlem nr.:142
SOLGT: 2009 Saab 9-5 Sport Combi Aut, Snow Silver,
Hirsch 210 hk.
Solgt: 1967 Saab 95 V4 Silversand. ca 75 hk.


http://www.saab-brochuresamling.dk
Brugeravatar
K.Hansen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1608
Tilmeldt: 25. mar 2004, 21:42

14. jan 2010, 21:21

Det var da skønt at det gik godt . ( men jeg fik jo så ret med hensyn til det stel.nr. :wink: )

Med hensyn til lyset skulle du prøve at kigge lidt på det orange lygtekontrolrelæ der sidder ude i relæboksen i motorrum .
Hilsen Kenneth
9-5 2,0T 1999
"9-3 Aero 2002 Salomon Line" RIP
9-3 2,0t SC 2009
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

14. jan 2010, 23:30

Viggen skrev:Hej knudsen9-5.

Jeg har ikke fulgt med i hele diskussionen om godkendelse af din SAAB 9-5, som yder mere end stelnummeret antyder. :oops:
Hvis du angiver årgang på din SAAB 9-5, finder jeg ledlingsdiagrammet til bil på WIS, og sender det til dig. 8)

Måske løber jeg ind i parallelle problemer med min SAAB 9-3, som også kan lidt mere end sit fader vor. :!:

SAAB hilsen Ole
Hej Ole,

Det lyder super, den er fra 11. måned 2001

Så kan du godt forberede dig på at skal indsamle dokumentation hvis ikke du har det, medmindre at den bare skal igennem uden det bliver bemærket. :)

hilsen lars
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

14. jan 2010, 23:36

K.Hansen skrev:Det var da skønt at det gik godt . ( men jeg fik jo så ret med hensyn til det stel.nr. :wink: )

Med hensyn til lyset skulle du prøve at kigge lidt på det orange lygtekontrolrelæ der sidder ude i relæboksen i motorrum .
Ja altså, hvis stelnummeret havde været der havde de slet ikke læst hele dokumentet igennem, men da det ikke stod ville de lige tjekke del numre og diverse oplysninger også matche det med andre dokumenter jeg havde...så det havde klart gjort processen lettere, og nok også fordi det var en fin og venlig synsmand, og igen vi taler jo ikke om en effekt forøgelse på 200 hk, men 5 over den tilladte grænse, så skal man sku være emsig når jeg står med alt dokumentation i 90 % orden ( mangl. stel nr.)

super jeg tjekker det, og ser om det kan hjælpe
LIL
SAAB FREAK
Kontakt:
Indlæg: 89
Tilmeldt: 16. okt 2009, 14:28

15. jan 2010, 11:12

Godt gået Knudsen. Har fulgt tråden, da jeg sikkert render ind i lignende om kort tid.
Synssted hvor de godkendte, vil jeg nok starte 8)
Hvor ligger det?

LIL
Brugeravatar
K.Hansen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1608
Tilmeldt: 25. mar 2004, 21:42

15. jan 2010, 21:35

Hej.
Nu er bilen jo synet men i skal da lige have det svar som jeg lovede at vende tilbage med .

Hej Kenneth

Jo, du har ganske ret, der mangler firma og underskrift. Læs pkt. IV „Das Teilegutachten ist nur gültig mit Original Firmenstempel und Unterschrift der Firma Hirsch Performance, sowie original eingetragner Fzg. – Ident-Nr.“, som skal fremgå af forsiden nederst.

Såfremt at dokumentationen fra SAAB skal kunne bruges alene, skal den referere direkte til Gutachten med stelnummer.

Med venlig hilsen

SLETTET..
Teknisk Konsulent
Hilsen Kenneth
9-5 2,0T 1999
"9-3 Aero 2002 Salomon Line" RIP
9-3 2,0t SC 2009
knudsen9-5
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 23
Tilmeldt: 7. jan 2008, 11:19

18. jan 2010, 23:57

Okay altid noget at få det hele på det rene, som sagt ville det også have gjort det hele lettere med stelnr. , men synsmanden ku godt se hele situationen som helhed og alle dokumenterne jeg havde med på bilen, tuningen og dokumentationen fra SAAB.

Men nu ruller den lovligt og fint igen på de danske veje :)

Tilbage til "Tun og trim Forum"