19. feb 2012, 21:20
Respekt for dét.
Mit største problem gennem alle mine år med gamle SAABer har været rust og absolut ikke mekanik. Til sidst griber rusten en gammel bil så kraftigt så man ikke længere kan svejse sig ud af det, når bilen bruges som hverdagsbil og altvejrsjager.
Sådan skal det ikke være med Cabben. Jeg har givet 120 for den, hvilket i min indskrænkede verden er et fuglstændigt
afsindigt beløb at give for noget så skaldet som en bil, så den kommer aldrig til at smage begrebet salt, da den jo bevisligt ikke kan tåle det.
Jeg fortjener ikke at være ejer af en Classic 900 Cabriolet, hvis jeg ikke kan acceptere den som det legetøj det er, og at den ikke er egnet til vinterkørsel, som har sendt alle de for kornfede hårdttags-Og900 på skrotpladserne.
Og900 er fyldt med så mange detailmekaniske feinschmeckerier, at det er mig ufatteligt at man ikke gjorde mere ud af bilens rustbeskyttelse. Selv næsten de tarveligste, fattigste lortebilmærker er valganiserede nu om dage.
Hvis man efter fremstillingen havde kørt SAAB 96, SAAB 99 og SAAB Og900 til Folkevognsfabrikkerne i Wolfsburg, for tjære og generel rustbeskyttelse, var de blevet rustmæssigt dobbelt så gamle som de aktuelt blev..
Nøjj, hvor sidder der dog gammelt, udueligt lorteundervognstjære på en gammel SAAB. I skulle skamme jer..
Jeg har haft den ære at have været i nærkontakt med vores hedengangne motorskribent og civilingeniør og opfinder, Mogens Teisens '64 SAAB 96 totakter. Teisen var, som jeg, forgabt i totaktsmotorer, Wankelmotorer og Sterlingmotoren. Han var iøvrigt personlig ven med Dr. Felix Wankel. Hans bil blev nok hvertandet år belagt med et nyt lag tjære, så den visse steder havde 15-20 mm. tyk tjære i undervognen. Ikke desto mindre var hans bil uudgrundeligt plumrådden under al denne tjære, hovedsageligt fordi lag 1 var noget inferiørt lort, som ikke var værd at sprøjte op under en bil.

Så jeg har altså ikke altid lutter lovord om SAAB.

En rigtig bil har langsliggende motor.
If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull (W.C. Fields)
Med lem nr. 262