Der er tale om noget så sjældent som en 900 T16 Aero Cabriolet MY 1990.
Har tidligere været ejet af bruger 9000cset herindefra og er hentet hjem fra Bologne, Italien.
Et pinsebillede af skønheden i al sin magt og vælde:

adult upload image
Bilen er i rigtig god stand og har kørt omkring 195.000 km nu. Det lave km-tal kan mærkes. F.eks virker alt el i bilen, inkl. fartpilot, varme i sæderne, selealarm, elspejle etc.
Men 22 års brug sætter alligevel sit præg, så jeg har allerede haft fingrene godt nede i bilen for at forkæle den med nye stumper og få den kosmetisk helt up to date.
Indtil videre er følgende skiftet til nye stumper:
Bærekugler, styrekugler, støddæmpere, fjedre, bremseslanger, knastkæde, vandpumpe, frontgrill, forlygter, instrumentpanel, midterkonsol, olie + filter og en masse andet jeg sikkert har glemt.
Bilen rengjort og poleret og kaleche imprægneret. Klare sideblink monteret. Læderkabine renset og behandlet med Gliptone. Simons afgangsrør monteret.
Motormæssigt er den lidt speciel, da den er født med Lucas indsprøjtning men UDEN kat
Planen er at få den så tæt på nystand som det lader sig gøre. Lakken er flot og når den er nypoleret skinner den som et Steinway flygel. Med tiden kommer nye lygter, lister og hvad der ellers bærer præg af mange års brug i et varmt klima. Muligvis skal der 16” SuperAero på, men jeg synes egentlig den er pæn og klassisk med 15” Aero. Bilen skal (naturligvis) kun køre om sommeren, og det skal være min allersidste OG900.
Det er sikkert blevet sagt mange gange før, og nu siger jeg det igen: til alle der bare har den mindste overvejelse om at investere i en 900 Cab - KØB! Køreglæden ved at køre i verdens smukkeste cabriolet kan ikke beskrives, den skal opleves!
Flere billeder laves på opfordring
Mvh Nicolai










:sunglasses





