Vores næste generalforsamling afholdes i Helsingør på den smukke nordsjællandske kyst.
Arbejdsgruppen bag årets generalforsamling har arrangeret alt fra liebhavervillaer, smuk natur og nogle helt nye rammer for træffet.
Traditionen tro mødes vi i løbet af fredag eftermiddag, og herefter er der planlagt en weekend med masser af fællesskab og fokus på sociale aktiviteter, som er målrettet både klubmedlemmer og deres familie. Der vil være kulturelle indslag, lege og hygge for alle, og vi håber at rigtig mange vil bakke op om arrangementet.
Sted
Vi har forhåndsreserveret en del af Helsingør Ferieby, som er kendetegnet ved 40 flotte feriehuse med plads til op til seks personer, en fantastisk udsigt til Sverige og Øresund,
dejlig natur og lækre fællesområder. Adressen til feriebyen er: Helsingør Ferieby, Gl. Hellebækvej 60, 3000 Helsingør.
Du kan se en lille video fra Helsingør og Feriebyen på saakbklubdanmark.dk, så du allerede nu kan få en forsmag på hvad der venter dig i september 2015. Du finder linket her: http://youtu.be/XuuBS_x-x3s
Program
Fredag
1400 - 1900 Løbende ankomst og hygge
1900 - 2400 Grillfest i fælleshuset (medbring selv grillmad, bestik/service og drikkevarer)
Lørdag
1000 - 1300 Seværdighed, frokost og afstemning om Årets bil
1300 - 1500 Fælles køretur med indlagte pauser
1500 - 1730 Sociale aktiviteter i feriebyen med fokus på fællesskab og leg
1830 - 2400 Middag i fælleshuset, præmieoverrækkelse og så videre. Der er arrangeret børnepasning i forbindelse med festen lørdag aften.
Søndag
0830 - 0930 Morgenmad i fælleshus (inkluderet i prisen)
1000 - 1100 Generalforsamling
1100 - 1300 Samling af biler og stumpemarked
Husene skal forlades senest kl. 12 søndag.
Praktik, hytter og betaling
Selve arrangementet koster takket være bidrag fra klubben og sponsorer 225 kr. pr. voksen og 100 kr. pr. barn under 12 år.
Ønsker du kun at deltage i aktiviteterne i løbet af lørdag dag, så koster det 50 kr.
Prisen for arrangementet inkluderer:
- Grill, grillkul mv. fredag aften (mad og drikkevarer efter eget ønske og mængde medbringes selv)
- Frokost lørdag
- Parkeringsafgifter lørdag
- Børnepasning lørdag aften
- Festmiddag lørdag (drikkevarer efter eget ønske og mængde medbringes selv)
Der kan bo 6 personer i hver hytte. Vi har forudbestilt 15 hytter til 2.400 kr. pr. hytte for fredag – søndag. Ønsker du at forlænge opholdet, så koster hver ekstra nat 500 kr. pr. hytte.
Prisen inkluderer slutrengøring.
Tilmelding og betaling er bindende, og vi kan IKKE tilbagebetale, med mindre pladsen kan overtages af en anden.
Tilmeldingen
Tilmelding sker ved at klikke på dette link, og udfylde den tilmeldingsblanket som åbner. Send den udfyldte tilmeldingsblanket til generalforsamling@saabklubdanmark.dk.
Information om betaling står på tilmeldingsblanketten. Alternativt kan du skrive til generalforsamling@saabklubdanmark.dk, hvorefter du vil modtage tilmeldingsblanketten på en mail.
Ønsker du at dele hytte med nogle af de andre deltagere, så hjælper klubben gerne med at finde værelseskammerater. Har du deltaget i generalforsamlingen indenfor de seneste år,
så modtager du en invitation direkte i din mailboks med link til tilmeldingsformularen.
Vores forhåndsreservation af husene udløber 1. marts 2015, så skynd dig at sende din tilmelding – senest den 20. februar 2015. Allerseneste frist for tilmelding er 1. august 2015,
hvor vi altså ikke kan garantere ledige hytter.
Alternativ overnatning
Ønsker du ikke at overnatte i Feriebyens hytter, har du mulighed for at kontakte Helsingør Camping, som ligger ca. 2 km fra Feriebyen. Du skal selv arrangere eventuel overnatning på campingpladsen.
Har du spørgsmål, så kontakt endelig generalforsamling@saabklubdanmark.dk, eller ring:
Dan Jensen: 60 19 22 23
Flemming Hansen: 40 43 24 28
slettet grundet GDPR....: 40 11 25 38
Tom Kruse: 23 49 22 09
Vi glæder os til at se dig til nogle hyggelige dage i Helsingør.
Mange SAAB-hilsner
Dan, Flemming, Anders og Tom





