Jeg kigger mig lidt omkring efter en SAAB 96 med totakts motor og ville høre, hvad man skulle være opmærksom på? Jeg tænker, at jeg vil gå efter et restaureringsmodent eksemplar og ville høre jer, hvad man skal være særlig opmærksom på?
Jeg ved godt, at en totaksmotor ikke har godt af at stå stille i længere tid af gangen, så hvad skal man se efter, hvis den har stået stille længe?
Angående rust kan jeg forstå at 96'eren er rigtig god til den slags. Jeg har kigget på en SAAB 96v4 guide og en amerikansk købeguide fra SAABworld.net og har fået et rimelig godt indblik i det - men spæd endelig til hvis I har nogle gode råd I vil dele!
Men det mekaniske er, hvad der bekymrer mig mest, da jeg ikke har fundet meget om, hvad man skal være opmærksom på ved en SAAB totakter. Særligt hvis den ikke er kørende!
Jeg kan huske, at en orange 96'er, der havde stået længe engang blev foræret væk herinde og mindes også at se en video af den starte - så det må kunne lade sig gøre
Jeg håber I har nogle tips og tricks! Og jeg takker på forhånd


