9. dec 2006, 16:13
Først af alt, god jul til Jer alle og tak for al den hjælp jeg har kunnet hente herinde igennem året.
Dernæst, Madsens, du skylder stadigt kage
og som curiosum til Dragens opskrift, denne foruroligende artikel som kan mane alle små børns drømme om julemandens komme til jorden:
Julemanden: Foruroligende beregninger
Denne historie har i flere år ligget mange steder på nettet i forskellige
udgaver, og dukker jævnligt op i forskellige danske oversættelser. Her er
en:
Ingen kendte rensdyrarter kan flyve. MEN der er mindst 300.000 arter af
levende organismer der stadig venter på at blive klassificeret, og selv om
de fleste af disse er insekter og bakterier, udelukker det ikke HELT
muligheden af at der kan eksistere flyvende rensdyr, som hidtil kun
Julemanden har set.
Der er 2 mia børn (under 18) i verden. MEN eftersom Julemanden
(tilsyneladende) ikke betjener børn der er muslimer, hinduer, buddhister og
jøder, bringer det arbejdsbyrden ned på 15% af totalen - 378 mio iflg
Population Reference Bureau. Med et gennemsnit på 3,5 barn pr husholdning
giver det 91,8 mio hjem. Hvis man antager at der mindst er ét artigt barn i
hver familje.
Takket være de forskellige tidszoner og jordens rotation, har Julemanden 31
timer at arbejde i, hvis han rejser fra øst mod vest. Det bliver 822,6 besøg
i sekundet.
Det betyder altså at for hver kristen husholdning med artige børn har
Julemanden omkring et millisekund at parkere, hoppe ud af slæden, stige ned
gennem skorstenen, lægge gaver under træet, spise de snacks der er tilovers,
stige op gennem skorstenen igen, komme op i kanen og flyve videre til næste
hus i.
Hvis vi forudsætter at at hvert af disse 91,8 milliomer stop er ligeligt
fordelt over jordkloden (hvilket vi selvfølgelig ved at de ikke er, men som
vi her vil acceptere af hensyn til vore beregninger) taler vi nu om 0,78
mph, en samlet rejse på 75,5 mio miles.
Og så har vi ikke regnet de stop med, som vi alle er nødt til at gøre mindst
én gang i løbet af 31 timer, plus tid til at spise osv.
Det betyder at Julemandens kane bevæger sig med 650 miles i sekundet, 3.000
gange lydens hastighed. Det kan tjene som sammenligning at det hurtigste
fartøj mennesket har skabt, rumskibet Ulysses, ved jordens overfalde bevæger
sig med skallede 27,4 miles i sekundet. Et vanligt rensdyr kan max løbe 15
miles i timen.
Den last der er på kanen tilføjer sagen et andet interessant element. Hvis
vi antager at børnene ikke får andet end hvad der svarer til et Legosæt af
mellemstørrelse (1 kilo), bærer kanen 321.300 tons. Heri er Julemanden, der
samstemmende beskrives som stærkt overvægtig, ikke regnet med.
På landjorden kan et almindeligt rensdyr ikke trække mere end 150 kilo. Selv
hvis vi antog at "flyvende rensdyr" (se punkt 1) kunne trække 10 gange det
normale, er hverken otte eller ni rensdyr nok. Der skal bruges 412.200 dyr.
Dette øger i sig selv den samlede vægt af kanen med forspand til 353.430
tons. Det er fire gange så meget som kæmpeskibet Queen Elizabeth, til
sammenligning. Tænk lige over hvad det vejer på dit tag!
Når 353.000 tons bevæger sig 650 miles i sekundet udvikles der en enorm
luftmodstand. Den varmer rensdyrene op på samme måde som et rumskib der
genindtræder i jordens atmosfære, så det forreste rensdyrpar må opsuge en
energi på 14.3 KVINTILLIONER joules. I sekundet. Hver. De vil kort sagt
bryde i brand næsten øjeblikkeligt og eksponere rensdyrene bag sig, og skabe
et øredøvende brag i deres kølvand. Hele rensdyrforspandet fordamper på 4,26
millisekunder. Imens bliver Julemanden udsat for en centrifugal kraft på
17.500,06 gange jordens tyngdekraft. En julemand på 125 kilo (hvilket
forekommer urimelig slank) vil blive presset tilbage i kanen med en kraft på
4.315.015 pund
Alt i alt - HVIS Julemanden nogensinde har forsøgt at dele gaver ud
juleaften, så er han død nu.
Med mindre han da er guddommelig. !