Saab har sjæl i en sådan grad, at familien Fischers drenge nu i tredje generation bruger al fritid på at pille og skrue. Udsigten til en fremtid uden Saab er svær at bære.
Det begyndte, dengang Poul Viggo Fischers far solgte Saab for Svend Ohrt Johansen i Ribe. Dengang i 1965, da det svenske automobil var så ny på danske veje, at nogle kaldte den »Såb«. De tider er slut, nu er der kun varianterne SAAB og saab, den tyskinspirerede østdanske med de meget høje A'er, og den mere jordbundne vestjyske, som skab uden k.
I sidste ende er det måske et spørgsmål, hvor længe det bliver ved. I hvert fald er reaktionen på bilkoncernens betalingsstandsning trist i hjemmet, hvor Poul Viggo også har firmaet Saab-Entusiasten IS og sammen med to sønner sætter specialmodeller i stand til videresalg.
– Der er noget særligt ved Saab. Saab har sjæl og forfinet teknik. Turboteknik er meget væsentlig til forståelse af, hvorfor man bliver forelsket i Saab, siger Poul Viggo Fischer, der til daglig er uddannelseschef på AMU-Vest i Esbjerg. Sønnerne er på Esbjerg Cylinderservice og leder af indkøbsafdelingen i Siemens Wind Power.
– Når det er en entusiastbil, har Saab jo ikke haft så stor udbredelse. Da den blev opkøbt af den multinationale General Motors gik der kommerciel interresse i det, og så begyndte de at udvikle i fællesskab, og derved gik de også på kompromis med den oprindelige Saab-ånd, siger Poul Viggo Fischer.
Han havde set betalingsstandsningen komme. For som han siger:
– Du kan ikke både have sjæl og være noget særligt og samtidig blive allemandseje.
