Nu blev mit navn nævnt af Fugman, så jeg må hellere lige stikke hovedet frem.
Det er helt rigtigt at jeg har rodet lidt med T7 på min 9-5 1998. Jeg har ikke rodet mig ud i at lave egne maps, men blot koncentreret mig om at kunne lave en backup af et komplet firmware fra en T7 og kunne indlæse hele den komplette firmware igen. Med fokus på at kunne flytte firmware fra en bil til en anden med identisk opsætning med hensyn til dyser m.m. Jeg fandt en fyr i Malmø med en bil magen til min der havde et 225-230 HK setup i boksen. Vores biler er helt ens med røde dyser osv da min er en 9-5 SE med Saab's originale 190HK tun. Det er et ok udgangspunkt for en tuning. Jeg gik dog ikke linen fuldt ud med at installere hans firmware i min bil. Jeg fik lidt kolde fødder. Når man laver en sådan kopiering er det jo reelt det der kaldes for en piratkopi. Ikke at det skal afholde en fra at lege med tingene og står man, efter at have prøvet varene, men et tun der passer rigtig godt, kan man jo købe det fra producenten og betragte kopierne som at have haft vareprøver til test.....
Når firmware flyttes, skal det være mellem to ens biler og der skal udskiftes lidt i koden så serienummer og tyverisikrings koderne tilpasses til den bil der skal installeres på. Når man står med en firmware og gerne vil have den i en bil, skal man blot udlæse dise to værdier på bilen og indføre dem i firmwaren, hvorefter den blot kan indlæses på ca 15 minuter. Det minder meget om det der sker med en PPC tuning fra BSR, bortset fra at BSR går ind gennem OBD stikket der er en meget langsom seriel forbindelse og de kun retter enkelte værdier i bilens firmware og man derfor skal have styr på udgangspunktet. Min 190 HK tun firmware kan ikke opdateres med PPC da den er meget anderledes end standard 150HK. Vil jeg have et tun på med PPC skal jeg først have et standard 150HK tun i bilen. Nu sagde jeg at det minder om PPC kodningen, men alligevel ikke helt. Jeg tilgår bilen via cd-changer stikket i bagagerummet via can-bus. Denne forbindelse i bagagerummet er på 47,619 kbit/s og kaldes for I-bussen da den forbinder instrument systemmerne i bilen mod P-bussen (powerrain bus) der er på 500 kbit/s og kan tilgåes ved at luse sig ind på et stik monteret på torpedovæggen i moterrummet. Det er ikke nødvendigt at lave noget som helst fysisk ved T7 boksen. Man har fuld kontrol fra cd-changer stikket. Jeg kan indlæse en komplet firmware på ca 15 minuter. Ikke blot rette lidt i den, men reelt indlæse hele koden og erstatte det der var i boksen fuldstændig med nut indhold.
Jeg kom væk fra det med at få en 225HK firmware i bilen da jeg ikke var helt siker på oprindelsen af den kode fyren fra Malmø havde i bilen. Han have den fra en "alternativ" leverandør og jeg var ikke helt klar til de vilde satsninger på det felt. Min interesse gik mere i retning af at kunne se hvad der sker i bilens computer når der køres og evt kunne få ordentlig diagnose udlæsning og evt kunne omprogrammere enkelte ting i stil med det man gør med tech-II.
Lige nu er fokus på 9-5'eren at få knast og balance kæderne sat i. Bilen har stået stille i snart to måneder fordi jeg pludselig ikke havde mere tid da jeg havde fået toppen af.... Når det er skiftet og toppen med de nysleble ventiler er tilbage i bilen, kan det da være jeg skal forsøge mig igen med hestene, men vil nok først gå videre med diagnose delen.
Og så lige den korte version: Er der en der har en tunet 9-5 og gerne vil kopiere dette tun over på sin kones bil der er helt magen til, kan det gøres på en lille time uden at gøre andet end forbinde sig til stikkene i bagagerummet. Hvordan den maping software der startede tråden virker, ved jeg ikke. Jeg tør ikke pille så meget i opsætningen og lave en rigtig homemade tunning...
Her lidt af det der har inspireret mig:
http://pikkupossu.1g.fi/tomi/tomi.html
http://forum.ecuproject.com/index.php
http://www.EasyObdII.com/index.php?act= ... roductId=5