21. mar 2010, 20:21
Så vil jeg også blande mig, fordi jeg er en af de få inkarnerede Hi-Fi tosser, som har en del respekt/godhed for B&O og som faktisk har et par apparater fra Struer i daglig drift
Jeg er blevet rigtigt godt tilfreds med B&O dimserne og har ikke noget grimt at sige om dem.
Førhen, dvs. før ca. år 2001 betragtede jeg B&O som et fabrikat, der udelukkende fokuserede på designet og som var alt for dyrt til mig.
Men omkring år 2001 købte jeg et par ICE-power forstærker moduler gennem en kollega. Det var 2 stk 500W, såkaldt klasse D moduler, som jeg tænkte kunne være sjove til noget rabalder-højttaler-værk. Lyden, regnede jeg med ville være tålelig i bedste fald. Men-men, da jeg en søndag aften blev færdig med min forsøgsopstilling og skulle teste den, blev jeg dybt overrasket! Allerede ved første ørekast, som mest gik på om der var ”hul igennem” var forbedringen slående. Min daværende NAD forstærker fik simpelthen lamme-klø af dette B&O produkt! Sidenhen har jeg hørt den op imod store forstærkere (ikke lavpris-modellerne!) fra Denon, Holfi, Linn m.m. Altid med samme resultat: En lille uanselig forsøgsoptilling med 2 ICE power moduler lød bedre. En anden Kl. D forstærker fra TACT lyder omtrent lige som ICE-poweren, her er meget lille hørbar forskel, men TACT forstærkeren koster en formue (50.000kr eller noget i den stil).
I tilgift er 500W modulerne nærmest ”bundløse”, når det drejer sig om effekt. Kraftoverskuddet er enormt. Måske ikke altid nødvendigt, men det er fedt at man ikke skal bekymre sig om det også. I øvrigt skal man i min terminologi have ca. 10 gange effekten til rådiged for at være sikker på ikke at klippe i musikkens spidser. Altså hvis man vil kunne spille 50W effektivt skal man i visse tilfælde regne med 500W i de kraftigeste passager. Meget musik er dog ikke indspillet så dynamisk.
Dette åbnede mine øjne lidt mere for B&O, og jeg synes faktisk at det er et af de få brands, der har holdt fanen oppe, når vi snakker lydkvalitet og kvalitet generelt. Print kvalitet, komponenter og materialer i øvrigt er normalt mere end i orden, hvilket ikke altid er tilfældet fra produkter fra den øvrige branche. Jeg har efterhånden puslet lidt med at reparere diverse elektronik-skrammel. Nogle gange tager jeg mig virkeligt til hovedet. Jeg tror at det er de færreste, der er klar over hvor ringe meget elektronik er skruet sammen. Ofte fatter jeg ikke, at det nogensinde har virket. Det gælder sjældent B&O, det er normalt pænt og i orden og løsningerne er gennemtænkte og industrielle. Når det så er sagt, så skal B&O ligesom alle andre også holde omkostningerne nede, så der bliver også sparet ind imellem. Orgelpibe højtalerne er vist plastik i bunden med alu beklædning udenpå og mellembas enheden i de beolab 5 højttalere, som Viking linker til alt for usle til den effekt, som resten af højttaleren kan kapere. Samtidig synes jeg også at de er for ”pænt” afstemt. De bliver nemt lidt for ”kedelige”. Synd, for konceptet er direkte innovativt og kan karakteriseres som ”state of the art”: Aktiv 4 vejs højttaler med 1 stk 1000W Ice power til 15” bassen, 2 stk 500W ice power til mellembas og mellemtone, og 1 stk 250W Ice power til diskanten. Inbygget mulighed for at kalibrere højtaleren i rummet via inbygget målemikrofon.
Dette koncept kunne lige så godt være udtænkt af Krell, B&W, Gryphon, Linn, eller et af de andre supermærker, men alligevel var det B&O, der lavede det først. Desværre synes jeg ikke at de har fået det bedste ud af det, som nævnt ovenfor.
Så er der DIN stikket, som snart kun holdes i live af B&O. For nyligt da jeg skulle sætte min gamle kvadrofoni B&O radio op, gik det op for mig hvor opreklamerede de sædvanlige phono-stik er. DIN kablet indeholder hvad der svarer til 4 phono stik i hver ende. Der er ingen mulighed for at forbinde dem forkert (line in/line out eller højre/venstre kan byttes rundt med de normale phono bøsninger), for forbindelserne i stikket er standardiseret. I øvrigt benytter alle forbindelser samme skærm, hvilket giver mindre risiko for brumsløjfer. Man kan agumentere for dårlig kanal seperation mellem kanalerne, da ledningerne ligger op ad hinanden, men dette kan overkommes ved at lave et kabel med individuel skærm inden for hoved-skærmen.
I mine øjne er meget Hi-Fi ramt af samme sygdom som motorcykel chopper verdenen. Det er meget stil og ikke altid funktion der dominerer: Vibrationer skal dæmpes i alt (også det der ikke forstyrres af vibes), det skal være forgyldt, det skal være tungt og gerne monument-agtigt osv. Ikke fordi det ikke er ok, men det er en meget konservativ branche. Jeg tor at det er derfor B&O ofte har svært ved at komme ind i varmen hos entusiasterne: De går deres egne veje og skider på den etablerede (chopper) hi-fi verden.
Det er i øvrigt ikke rigtigt at B&O er svært at intergrere med andet. Det lader sig fint gøre (man skal bare bruge de geniale DIN stik), men et af B&O’s varemærker gennem 80’erne og 90’erne var netop at lave sammehæng mellem løsningerne/apparaterne. Noget som andre efterhånden også har indset er en god ide.
Nå, det var salgstalen. Her er så hvad jeg spiller på:
Multi CD afspiller og radio: Beosound 9000
Forstærkere: 8 stk hjemmebyggede 500W Ice power forstærkere.
Front højtalere (til musik og sorround): Hjemmebygget 3 vejs med tilhørende hjemmebygget elektronisk delefilter.
Baghøjttaler (til sorround, men også lidt til musik): Dynaudio Excite 12
Center højttaler (kun sorround): Dynaudio excite 32
Køkken højttalere: Dynaudio Excite 12
Fjernsyn: Pioneer PDP LX-6090, 60 tommer plasma
DVD/Blueray: Panasonic DMP BD-55
Køkken/allrum radio: Beomaster 3400 kvadrofoni forstærker. 4 kanals forstærker og radio, som jeg fiskede op af storskrald, da jeg synes at den var så fin. Det viste sig at den var fra 1976, hvilket overraskede mig. Der skulle lige pusles lidt med den, så var den fin igen. Forstærkeren har en særlig ”Matrix” funktion, som giver lidt liv i baghøjtaleren, selvom materialet ikke er indspillet i 4 kanaler. Det er faktisk ikke så tosset endda
De står nu hos storebror.
De har APOC, som beskytter dem mod overbelastning, dog rev vi flere gange paprøret som bærer viklingerne ud af membranerne på dem. 
