Det er ikke så meget aktivitet her på siden for tiden. Så hvorfor ikke dele med jer alle hvad jeg går og fordriver tiden med i denne kolde og mørke årstid. Noget skal man jo have tiden til at gå med.
Det er ved at være nogle år siden jeg sidst har skrevet om min NG900 som har stået ”i stald”. Da den ikke bliver bedre af at holde parkeret har jeg besluttet at nu er tidspunktet kommer hvor den skal have lidt opmærksomhed. Lidt er nok ikke det rigtige ord, så dette bliver nok endnu en projekttråd med adskillige afsnit.
Det bliver dog ikke en fuld restaurering, kun det absolut minimale med hensyn til den smule rust der er opstået over årene. Ellers kan det let stikke af, og bilen bliver ikke i nærheden af perfekt alligevel.
Men først forhistorien:
I efteråret 2015 havde jeg et ”tandrems-relateret” nedbrud. Jeg skulle jo bruge en kørbar bil, så det lange af det korte blev at jeg købte en og9-3 som jeg kunne flytte nogle af de nyere dele over på. 900’eren skulle så skrottes.
Jeg døjede med lidt sære køreegenskaber og var ved at være meget træt af bilen. Derudover havde den gået 405kkm, så den var jo ikke ligefrem frisk.
Den havde også, før mit ejerskab i sit tidligere liv, været involveret i et (større) uheld hvor en del af den ene side var blevet repareret. Jeg tror den fik to nye døre i den ene side og resten blev bare rettet ud og malet. Udover en mindre bule i taget var der også slået maling af flere steder på forreste kofanger. Nå, ja forruden blev faktisk kasseret ved syn da den har 3 store stenslag. Synsmanden lod mig køre med den uden bemærkninger hvis bare jeg lovede at få den skiftet næste forår når det blev lidt varmere i vejret. Behøver jeg at sige, dette ”forår” kom aldrig.
Angående stenslag i forruden, så er retningslinjer ved syn vistnok ændret siden, så måske den kan synes med den nu, da der ikke er skader i førersiden. Mere om dette senere…
Man angående bilens generelle stand, så er det helt sikkert ikke en ”mint condition” samlerbil der er tale om her. Så den skulle bare skrottes.
Da jeg var gået i gang med at adskille kunne jeg efter hånden ikke nænne at bare skrotte bilen, selvom alle ville være enige i at det var den mest fornuftige beslutning.
Til trods for alle dens fejl var den faktisk ganske fin de fleste steder og hvor finder man lige en (vel)kørende NG900 V6 med automatgear? Nej det giver ikke mening, men det er lidt som med en halvblind gammel hund der ikke er hvad den har været, man nænner ikke rigtigt at skulle tage den med til dyrlægen for at få gjort en ende på dens liv. Så burde den ikke fortjene en ny chance?
Beslutningen blev taget, og jeg begyndte at adskille motoren for at kigge på skaderne. Begge topstykker blev afmonteret og ventiler blev afmonteret. For at holde udgifterne lidt nede købte jeg uoriginale ventiler som umiddelbart lignede de originale. Dog købte jeg god kvalitet pakninger samt et godt tandremssæt inklusiv vandpumpe mv.
18 nye ventiler blev det til. Topstykkerne blev ”tryktestet” ved at, med knastakslerne afmonteret og tændrør monteret, lægge dem med forbrændingskamrene opad og helt vandret, fylde dem med sprit og lægge en glasplade over med lidt vægt på, og så lade dem ligge natten over. Herefter sugede jeg indholdet ud med en kanyle og målte hvor meget der var forsvundet.
Her har jeg skrevet antal ml. Det er ikke særligt præcist, så dette blev dømt fint nok. Hvis de alle var indenfor et par ml gik jeg ud fra at ventilerne var tætte nok. Her var der et problem med midterste cylinder Jeg gav de fire ventiler her en ekstra slibning og lod den stå med sprit et godt døgns tid og nu var den bedre. Alt tyder på at denne metode virkede fint nok. Metoden er dog noget tidskrævende, så hvis man har travlt vil en trykprøvning af topstykket sikkert være at foretrække, og så måske en planslibning for at være på den sikre side. Jeg har dog aldrig fået et topstykke planslebet på nogle af de biler jeg har arbejdet på. Måske det bare er held, men hvis man med en stållineal eller lignende ikke kan se at topstykket er skævt, så er efter min erfaring faktisk sjældent nødvendigt.
Jeg har ikke lavet kompressionstest endnu, men det vil jeg nok gøre snart, så vil det vise sig om jeg burde have brugt lidt ekstra penge på topstykkerne.
Et par andre småting blev klaret nu der var mere plads i motorrummet. Manchetten på tandstangen var revnet så her monterede jeg en ny. Det var meget lettere med bagerste topstykke afmonteret, om end stadig besværligt.
Forskellige udfordringer i mit liv gjorde at projektet ikke flyttede sig ret meget i løbet af 2017.
Her har jeg monteret bagerste topstykke. På billedets datostempel kan jeg se at der er gået et år siden sidste billede. En uges tid senere var begge topstykker monteret. Jeg brugte noget molykotefedt på knastakslerne så den ikke skulle køre helt tør uden olietryk når det engang var tid at starte den op igen.
Som samlefedt i lejerne brugte jeg 20w/50 eller kædeolie. Jeg ved ikke om det er det bedste, men nok bedre end almindelig ”tynd” motorolie. Mellem jul og nytår havde jeg lidt tid til overs og her fik jeg samlet det sidste på motoren. Nogle enkelte dele var godt nok blevet væk i løbet af de sidste to år, men der var nok til at jeg endelig kunne starte motoren op.
Først blev motoren tørnet uden strøm til tændspolen, for at sikre at der var olietryk. Alt virkede OK. Ingen sære lyde.
Med tænding på var det nu mere spændende. Havde jeg gjort noget forkert ved montering af ventiler eller var der måske skjulte skader som jeg havde overset? Jeg tørnede motoren i flere sekunder, men der var overhovedet ikke liv. Jeg gav starteren lidt tid til at køle ned og prøvede igen. Stadig ingenting. Hvad kunne der være galt? Så kom jeg i tanke om den gammeldags startspærre som jo var selv-armerende. Da bilen ikke havde været låst i over et år, var startspærren selvfølgelig slået til og skulle desarmeres. Efter startspærren var slået fra kunne jeg tørne et par sekunder og motoren sprang i gang. Ingen mærkbare problemer udover lidt ventiltikken, hvilket jo er normalt for en motor der ikke har været i gang i adskillige måneder.
Jeg tog en lille video af mit første startforsøg. Lidt kedelig ved jeg godt, men ganske skelsættende for projektet.

Nu kunne bilen efter to år endelig bevæge sig ved egen kraft. Efter at have samlet det meste af eksteriøret kunne jeg endelig køre den ud af min garage. Den fik plads i en carport ved siden af garagen, hvor den mere eller mindre stod parkeret de næste par år.
Jeg købte prøveplader til den et par gange for at teste om alt virkede og af og til blev den taget ud og vasket, men derudover stod den for det meste parkeret. Desværre stod det så galt til at den, sandsynligvis på grund af at en musefamilie var flyttet ind, begyndte at vise tegn på rustangreb. Især nedenunder i de delvist bærende dele. Ikke alvorligt, men helt sikkert ikke noget synsmanden ville synes om.
Derudover virkede bremserne stort set ikke, inklusiv håndbremsen der skulle have et nyt kabel. Hvis man ikke kender konstruktionen, så kræver udskiftning af bremsekablet at man afmonterer det meste af udstødningssystemet, som i øvrigt alligevel skulle afmonteres hvis rustangrebet skulle repareres.
Så det ville kræve mange timers arbejde før den kunne vende tilbage til landevejen.
Så igen kom bilen til at stå i en længere periode.
Jeg tror dette er nok til del 1. I del 2 er vi nået helt frem til nutiden. Dvs. efteråret 2023 hvor bilen har været afmeldt i godt 8 år.
Fortsættelse følger.
MVH Mads