21. okt 2009, 15:13
Lige lidt nørderi :
http://ing.dk/artikel/98639-ny-gearkass ... -i-elbiler
Ny gearkasse sparer strøm i elbiler
Engelsk gearfabrikant har beregnet, at det bliver gratis at forsyne elbiler med en gearkasse, som øger energieffektiviteten. Den første prototype er klar i år.
Af Kent Krøyer, onsdag 13. maj 2009 kl. 10:25
Elmotorer til køretøjer har et "sweet-spot", et omdrejningsinterval hvor effektiviteten er høj. Dermed kan der spares energi, hvis man putter en gearkasse i elbilerne. (Grafik: Vocis) Den engelske gearfabrikant Vocis er ved at udvikle den første brugbare gearkasse til elbiler.
Firmaets computersimuleringer viser, at en gearkasse, der konstrueres til formålet, kan spare 5-10 procent energi.
Det vil umiddelbart øge elbilernes rækkevidde, men det giver også mulighed for at bygge bilerne med mindre elmotorer, og det får så stor betydning for bilens slutpris, at gearkassen kan blive en gratis tilføjelse, siger firmaet i en pressemeddelelse.
»Elmotorer fungerer over et stort omdrejningsinterval, men det betyder ikke, at de er lige effektive ved alle hastigheder,« siger firmaets ekspert i elbil-gearkasser, Andy Turner.
Grundlæggende passer en typisk elmotors momentkurve fint til at drive et køretøj, fordi momentet er maksimalt ved start, og fordi kraften er konstant over et stort omdrejningsområde.
»Men der er et "sweet-spot", et særlig effektivt omdrejningsinterval, typisk ved mellemhastigheder og ved middelbelastning, hvor motoren er mest effektiv. Med en passende gearing kan elmotoren holdes inden for dette område i en større del af tiden,« siger han.
Fordelene er flere. En højere energieffektivitet betyder for eksempel, at elbilens rækkevidde bliver større, eller at bilen kan klare sig med mindre batterier og mindre elmotor. Det giver en lettere og billigere bil.
Og hvis det gælder lastbiler, er der fordel ved et slæbegear.
Firmaets udgangspunkt er en gennemprøvet gearkonstruktion med to aksler, som kan skifte gear, uden man mærker det. Dertil er Vocis i færd med at udvikle et sæt elektromekaniske aktuatorer, beregnet til de typiske 300 Volt, der bruges til elbilmotorer.
En to-gears prototype på firmaets nye gearkasse vil blive demonstreret i en elbil inden udgangen af 2009, lover Vocis.
Only young once, immature for ever.
RACING IS LIFE, anything that happens before or after is just waiting. (Steve Mcqueen)
T16 900 Aero "Lady DI"
T16 900 Cab "Silver Aero"
Saab Sonett III 74
Jag XJ8 4,2 alu "Maggie"