13. jan 2010, 12:50
Tjaee, hvorfor?
Jeg tror at jeg blev smittet som lille knægt på Grønland i '67-'68, hvor jeg fik en Tekno lysegrøn 96, som min far tog med hjem til mig efter ens af hans forretningsrejser for Grønlandsfly. Sikke dog en besynderlig, men meget dynamisk udseende bil.
Det kommer ikke fra nogen jeg kender. I min famile havde vi kun lortebiler: Skoda Octavia Stationwagon '63, Ford Taunus og Simca 1100.
Min kørelærer spurgte mig i 1978 hvad jeg kunne tænke mig af bil når jeg fik kortet. Jeg svarede SAAB 96 eller Amazon. Jeg har altid har dyb respekt for Svensk industri og ingerniørkunnen. Jeg tog kort i en 244.
5 dage efter kortet ringede kørelæreren, Karsten Kræmer, og fortalte at hans svoger havde en nysynet Trubbnos fra '63 til salg for 5500,- Knaldrød. Den nævnte pris var selvfølgeligt med moms.

Efter 1 km's kørsel med Karsten sagde jeg at vi handlede. Den var min hverdagsbil de næste 7 år, indtil at den var så rusten at jeg splittede den ad for renovering. Jeg har den endnu. Sidenhen er en '61 Trubbnos kommet til.
Det tog ikke længe før jeg fandt ud af at bilen var væsentligt bedre skruet sammen og mere teknisk raffineret end de fleste andre folks børns biler og at den ligeledes havde markant bedre vejegenskaber end gennemsnittet. Den var ikke, lissom mange andre biler, skruet sammen af blik, pap, popnagler og galopskruer. Undervognen var helt anderledes, raffineret sat sammen end datidens samtidige biler. Den havde lige lange trækaksler og bremserørene lå inde i bilen. Den havde tunge bankdøre med ordentlige hængsler. Den havde overordentlig god kabinevarme og var næsten ustoppelig i is og sne. Den var usandtroligt, ufatteligt letstartet. Man vred bare nøglen og slap den igen, man skulle ikke vente på en reaktion før man slap nøglen.
Sidenhen var jeg blot en del af den naturlige SAAB-evolution, nemlig at næste model blev 99, sidenhen Og900, som jo var bygget over samme kampvogns-læst som 96 og med samme fortøj, dog bøffet op, da det jo er større og tungere biler.
96 V4 fik jeg kendskab til, da jeg købte en '74 til min mor og totalrestaurerede den, efter at have fundet hendes 10 år gamle Simca 1100
totalt gennemtæret allevegne.
Jeg stod på torvet i Trollhättan i '93, da Carlsson & Co. hev sløret af Ng900. Det stod mig hurtigt klart at det var en helt anden type bil end hvad jeg havde været vant til. Det højst besynderlige design og den meget raffinerede undervogn var væk. Kabinen var domineret af et overbombastisk instrumentbrædt og den virkede mere trang end den gamle model 900. Nu mener jeg så Coupé-900, da Sedan-modellen aldrig rigtigt har været min kop the. Det faktum at Coupé er den bedst camouflerede stationwagon jeg har kendt til tager altså kegler, ligeledes det mere dynamiske design.
Jeg har sidenhen altid fulgt interesseret med i hvad der kom ud af fabrikken, men har aldrig tænkt: Nøjj, sådan en skal jeg have, når den blir gammel nok og jeg får råd til den. Bortset fra mit liv på denne jords dyreste bil, Cabben til 120, har min dyreste SAAB kostet 50. Det er min hverdagsbil, Og900T 5D Coupé Aut. fra 1983. Den skal holde mange år endnu, når den nu var så svinedyr. Jeg er blevet noget af en artist med en CO2 svejser, det er betingelsen for at køre i gamle SAABer.
9000 har heller aldrig fænget, desværre nok pga. min forudindtagethed, da jeg fandt modellen besudlet af Fiat og Lancias indblanding. Jeg mener at Italienerne er gode til at lave mad, ikke stort meget andet.
Jeg har således kørt SAAB i 32 år og har ikke ejet andre bilfabrikater. I den tid har jeg selv vedligeholdt og repareret mine biler. For mig, som bilkøber, "lukkede" SAAB i 1993, men det vil dog alligevel gøre ondt langt ind i sjælen at se SAAB forsvinde som selvstændigt mærke. :bigcrying
Om jeg har "The SAAB Spirit? Det kan I fanme bande på og mener også at jeg overmåde har bevist det.

En rigtig bil har langsliggende motor.
If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull (W.C. Fields)
Med lem nr. 262