Fedt. Nu skal man bare spille efter sin egen melodi. Han har købt en færge, en 22 3/4 ft. Velcrarft med en 260 HK V8 Mercruiser i.
Min er en 19 fods '75 Sea Ray med en række-6 4.1 liter 175 HK Mercruiser i. Kabinen er en balsal, bådens størrelse taget i betragtning. Vi har brugt meget tid på istandsættelse, men nu er der heller ikke én finger at sætte på den.
Den går ca. en sømil, 1853 m./liter og sejler 40.5 GPS knob. Vi monterede flaps på den før sæsonstart. Det er en rigtig Tin Tin båd, en Amerikanervogn uden hjul, med træ og chrom, rigtig Edwins-style.
Min eneste modifikation bliver en 250 watt søger i stævnen på den. Vi ramte en stålbøje på vej hjem fra Københavns havn kl. 2 om natten. Jeg nåede at dreje af, men vi snittede den. Vi når aldrig at komme hjem mens det endnu er lyst, så det skal til.

Den er ganske velinstrumenteret, lige som en SAAB.
Speed, olietryk, vacuum, temp., RPM (Max. 4700), brændstofmængde, motortimer, powertrim position og amperemeter. Ritchie, kompenseret kompas og en Garmin GPS:

Her ligger den helt inde i bunden af Sydhavnen, ved Sjællandsbroen, før slusen. Datoen er ikke korrekt, fik ikke stillet den ved batteriskift. Billedet er et par år gammelt:

Her ses hvordan man stille og roligt ødelægger vores hovedstad, med alt deres smagsforladte beton-lort og sort glas til at spolere havnefronten, i vores ellers så arkitektoniske hovedstad:

Her er jeg stået af på Drogden Fyr (Fy, det mås man ikke..) for at tage nogle billeder af baljen i fart. SAS' hangaranlæg i baggrunden:

Her i værkstedet, ved forårsklargøringen. Motoren en noget af en klump, '60'erteknologi, som er reparerbart. Den har dog hydrauliske løftere:

Vores oase, vores elskede Saltholm. Vores anløbssted, Barakkebroen, ses i baggrunden. Flakfortet anes bag Barakkebroen:

Fhv. halvpart og bedste ven, Pede, fiser husleje af på Saltholm:

Ville lige dele oplevelsen med jer. Hun vil heller ikke dele sin hest, det er noget andet at ha' selv..







